Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Augustus


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Oct. 2009

By

By

Erik Boas Pedersen

d. 5. Oct. 2009

I serien om historiske begivenheder og personer Historisk bibliotek fra forlaget Meloni. For første gang bevæger serien sig ud over emner, der relaterer sig til Danmarks historie. Kan læses fra ca. 12 år og anvendes i historieundervisningen fra 7. kl. om Roms storhedstid.

Bogen fortæller om Gajus Octavius, hans barndom, ungdom, relationer til Cæsar og de begivenheder, der transformerer ham til at blive Augustus. Roms udvikling under Augustus, de komplicerede familieforhold, reformer og styre, krige og lokal underholdning gennemgås og giver et farverigt billede af livet i Rom for 2000 år siden. Som altid i serien er billedsiden rigtig god med mange nye fotos og et par overskuelige kort. I margenen er der stedvist indlagt faktaoplysninger om centrale steder og personer og bagest i bogen opsummerende tidslinje. Der henvises til forlagets hjemmeside vedr. tilhørende lærervejledning og opgaver.

Der findes ikke andre særskilte bøger om Augustus for målgruppen. Men han, og ikke mindst hans samtid, omtales og behandles i adskillige andre bøger om romertiden.

I lighed med de andre bøger i serien giver denne et godt overblik over en væsentlig historisk person og tid. En del henvisninger til andre historiske personer nødvendiggør nok en del anden research i andre kilder i forbindelse med et emnearbejde.