Bøger / faglitteratur

Av - min frihed! : fra folkestyre til elitestyre


Beskrivelse


Forfatteren, der har 25 års erfaring fra chefstillinger i statsforvaltningen, diskuterer demokratiet og bureaukratiet i Danmark. Er folkestyret ved at blive fortrængt af et elitestyre, som bliver båret frem af en talstærk og hastigt voksende uddannelseselite?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2002

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 27. maj 2002

Forf. har en baggrund i statsforvaltningen og derfor stor viden om statsbureaukratiet. Det er hans holdning, at det danske samfund igennem de sidste 30-40 år har ændret sig til en bureaukratisk maksimalstat styret af et magtfuldt elitokrati, som primært har sit udspring i 68-generationen, og som ikke viger tilbage for utallige angreb på grundlovssikrede rettigheder. Befolkningen umyndiggøres og folkestyret fortoner sig. Vi regeres i dag hovedsageligt af akademikere, seminarister og lærere. Bogen er et harsk angreb på forholdene i dagens Danmark. Mange steder genkendelige problemstillinger: forhold indenfor sundhedssektoren, kritik af medierne, miljøforhold og folkeskolen. Men forfatteren har svært ved at styre sin vrede. 68-generationen, og den dermed forbundne uddannelseselite med marxistiske/maoistiske rødder, får skyld for meget. Han tillægger en modstander en række standpunkter som derefter angribes. Som politisk debatbog er det en god ide hvis man ikke allerede på de første sider støder modstanderne fra sig. Så bliver der ingen debat, men en masse råberi/skriveri fra hver sin skyttegrav. Sådan vil bogen komme til at virke. Vennerne klapper i hænderne - modstanderne vil aldrig læse bogen. Som sådan har bogen derfor ingen bred appel.



Informationer og udgaver