Artikelsamlingen er primært egnet til jurister, jurastuderende eller særligt interesserede i juridisk-etisk eller værdibaserede spørgsmål, fx politikere.
Balancen og dilemmaet mellem ytringsfriheden og hensynet til andres følelser og værdighed og det medfølgende juridiske strafansvar er temaet for denne bog. Vagn Greve er afgående professor i strafferet ved KU og bogen består af en række artikler, hvor han analyserer eller reflekterer over tidens mest centrale spørgsmål inden for det grænseområderne: æreskrænkelser, injurier mod myndighedspersoner og angreb på ytringsfrihed vs grænserne for strafbarhed, bladtegninger vs blasfemi og strafbar sympati (fx for nazisme og begåede forbrydelser) samt grænserne for selvdrab og medvirken hertil. Greve trækker i de enkelte artikler og sager tråde og referencer tilbage i retshistorien. Artiklerne har været publiceret enkeltvis før i aviser, publikationer og festskrifter, og der er en, ser det ud til, fuldstændig fortegnelse over hans skriftlige arbejder.
Artiklerne har tidligere været publiceret i forskellige - primært internt faglige sammenhænge. Greve har skrevet andre artikler om emner som ytringsfrihed.
Artikelsamling af professor i strafferet Vagn Greve om den juridiske konflikt mellem ytringsfrihed og strafansvar. Hans pointe er, at der i dansk og europæisk retspraksis hidtil har været lagt for stor vægt på den krænkede part på bekostning af den samfundsmæssigt vigtige ytringsfrihed.