Books / nonfiction / blandede skrifter

Båv


Description


Samling af tekster med omdrejningspunkt i Vesterbro-kiosken KIHOSKH i København.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Jan. 2011

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. Jan. 2011

Vil tiltrække læsere som har mod på en anderledes samling af vildtfavnende kreative tekster, og naturligvis de som har lokalhistorisk interesse omkring Vesterbro i København.

Samling af tekster med omdrejningspunkt i Vesterbro-kiosken "KIHOSKH", et samlingssted med berigende lokalkolorit i stil med den rolle den lokale købmand spillede, og til dels stadig udfylder i en landsby. Ideen med en bog, der karakteriserer en kiosk som uformel kultur-dynamo er original, og udførelsen i Båv med vellykket broget mangfoldighed. Her er professionelle bidrag i form af fx en novelle af Jens Blendstrup om Vesterbros særpræg, og små statements skrevet fx på en bagerpose. Der er et terningspil om Vesterbro og en historie født af replikker fra kiosken en helt tilfældig aften. Der er også en sang om Vesterbro, skrevet af Thomas Schøn, som man kan opleve synge sangen i cowboy-outfit på KIHOSKHs facebook-profil. Her lyder det bl.a.: "KIHOSKH, KIHOSKH du har jo alt, fra økomæl til Himalayasalt. Du har kondomet til min piiift. Og alt det gode slik..." Og på en løsrevet bagerpose står ord hastigt nedskrevet en regnfuld mandag såret af kærligheden: "Uden job, kærlighed eller hjem. Godt man kunne finde ly..." Sådan en sjælelig helle er KIHOSKH. Teksterne krydres med fotos fra Vesterbro.

Andre lignende bøger er fx Ode til kastanjen om Enghave Plads og Mit kvarter om Christianshavn.

Båv er en lille perle, der fortjener hyldeplads, men som kræver aktiv formidling.



Information and editions