Bad, fuld kost og mikrofon : digte

Med sin sans for at gøre det almene interessant i fermt skrevne digte med humor har Bjarnholt et potentielt større publikum.

Bjarnholt har sin egen særlige tone i dansk lyrik. På en gang med sans for det hverdagsagtige med spring til det smågale, pjattede og filosofiske: "En nation af selvmordere/bygger ikke i højden!//Men der er undtagelser overalt,/hvor der er liv, luftige parenteser/og tilfældig kommatering.//Det sidste punktum er idiotens tegn//". Digtene kan i al deres mangfoldighed være svære at "fange" mellem humor, alvor og let surrealistiske og fortrinsvis livsbekræftende tilgang til tilværelsens barokke og reelle tildragelser. Det giver sjove og overraskende læsninger undervejs, når synsvinkel og temaer "bundevender": "En eftermiddag satte jeg mig ned/med et klask af min bare røv/på en stol og mærkede pludselig/desperationskunstnerens paradis,/at afvente skæbnen langsomt/på toppen af et højhus.//". I de stedvise moralske digte anvender Bjarnholt sit alter ego(?), læreren Hr. Bigandt.

Kan ligne opdaterede udgaver af Fugholm og Schade frem til noget af F.P. Jac og Morti Vitzkis bipolare lyrik.

Humor, galskab og en barok tilgang til tilværelsen isprængt melankoli kendetegner Bjarnholts digte, som ikke ligner så meget andet i tidens lyrik. Han har skrevet i mange år og udgivet en del. De overraskende skift mellem det almene og det gale og mellem hverdagslivet og det småfilosofiske giver digtene sanselighed og lethed. Men det gør stedvist også hans egentlige digteriske motiv lidt svær at fange.

Læs hele vurderingen