Bøger / faglitteratur / fotografier

Bag om Krøniken : en tv-fortælling af Stig Thorsboe


Beskrivelse


Om skabelsen af tv-seriens roller, kostumer, rekvisitter og kulisser, om tv-seriens personer og de historiske begivenheder. Illustreret med fotografier fra optagelserne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Conni Boll Christensen

2006

December 2006 sendes de sidste to afsnit af tv-succesen Krøniken, hvor vi har fulgt Erik, Ida, Søs og Palle i 25 år. Indtil da kan ventetiden bruges til at læse om slægtskrønikens tilblivelse og om de 22 manuskripters forvandling til en populær tv-serie. Bogen, som udgives af DR, er en dokumentation af det kæmpestore forarbejde, der ligger bag skabelsen af Krøniken's univers og tidsbillede, hvor alt fra pølsevogne til Kaj Holgers fønbølgede hår, fra Karens blomstrede kitler til kunstreproduktioner på væggene skal være pinligt nøjagtige for at skabe et ægte, genkendeligt og troværdigt miljø. Forfatteren, som tidligere har skrevet Fra Riget til Bella og er cand.mag. i film- og medievidenskab, tager os med sikker og let hånd med til optagelserne og viser os arbejdet med seriens roller, kostumer, rekvisitter og kulisser. Nyttige historiske informationer, lister over anvendte musikstykker og faktuelle oplysninger om skuespillere, kameramænd, kostumierer, instruktører osv. er placeret i faktabokse. Bogen er illustreret med et væld af fotos taget af fotograf Mike Kollöffel. En indbydende og lettilgængelig bog for fans af Krøniken og lånere, der gerne vil have et indblik i hovedtendenserne i dansk kulturhistorie og de store forandringer, der skete i det danske samfund i årene 1950-1975. Minder i opbygning om DR's bog Bag om Bryggeren.



Informationer og udgaver