Digte af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz (1798-1855). For alle med interesse for det polske sprogområde og historiske folkesange med rødder i det romantiske.
Djævlen, Gud, spøgelser og en besjælet natur er nogle af ingredienserne i disse digte af Adam Mickiewicz fra 1822. Mickiewicz giver de 14 digte betegnelsen "romantiske", idet han i forordet definerer det romantiske som en genre, der bl.a. kredser om naturen, det overtroiske og folkeminderne. Disse elementer er på spil i samtlige digte, fx i balladen "Switez". Switez er en sø i det, der i dag er Hviderusland. Her mixes faktabaseret historieskrivning om Litauen med folkesagn om, hvordan fyrst Tuhan mister sin by og sin datter, da russerne angriber. Datteren beder til Gud om at blive ramt af lynet, så hun kan slippe for "fjendens grusomheder". Hun rammes af lynet: "Fra skam og vanære vi redning fik, / for dette grønne dække; / her Gud de stakler for verdens blik / som planter smukt ville lægge.".
Interessant læsning, som viser nye sider af romantikken. I efterordet skriver oversætteren, Bent Christensen: "Jeg håber, at mine oversættelser vil kunne bidrage til at styrke forholdet ml. den danske læserverden og (...) Polen." Dette håb skal hermed bringes videre.
For dansk romantisk litteratur, som ligeledes bygger på folkesagn og historie, se fx Schack von Staffeldts Digte fra 1804.