Hjælp Bamse Bjørn med at huske, hvor dyrene gemmer sig bag lågerne i bogen. Billedbog med huskespil for de mindste børn i alderen 2-4 år.
Bamse Bjørn kommer langt omkring. Han fodrer dyrene på bondegården og i zoologisk have. Under havet i sin ubåd og på tur i parken finder han spændende dyr. Alle steder skal børnene gå på opdagelse i billederne og lære dyrene at kende ved at spille tre spil: gemmeleg, huskespil og søg-og-find. Til hvert opslag er der en side med otte dyr, som gemmer sig bag små låger, der kan skubbes til side. Det er dyr som børnene sikkert kender i forvejen, fx en hare, en krabbe, en elefant eller en gris. Illustrationer i farver.
En hyggelig og robust bog i tykt karton, som i stil og udstyr minder om de andre bøger med Bamse Bjørn. Bogens fokus på læring og leg fungerer godt. De klare farver og tydelige illustrationer bidrager til den behagelige stemning i bogen. Man kan undre sig over, at det samme billede er brugt til både hare og kanin? Velegnet til en hyggestund med en voksen, men børnene kan også selv udforske bogen.
Der er flere bøger med Bamse Bjørn fx Bamse Bjørns store bog om ordBamse Bjørn på ferieMin første dyrebog med flapper eller Bamse Bjørn på ferie. En anden bog med dyr og låger kunne være Min første dyrebog med flapperDer er flere bøger med Bamse Bjørn fx Bamse Bjørns store bog om ord eller . En anden bog med dyr og låger kunne være Min første dyrebog med flapperDer er flere bøger med Bamse Bjørn fx Bamse Bjørns store bog om ord eller Bamse Bjørn på ferie. En anden bog med dyr og låger kunne være .