Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Min første dyrebog med flapper


Beskrivelse


Billedbog med 45 låger der kan åbnes. På de mange fotos kan man se noget om hvordan dyr bor, forsvarer sig, hvad de spiser og hvordan deres unger ser ud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 19. nov. 2003

Farvestrålende og indbydende billedbog for børn fra ca. 1½-4 år. De små vil nyde at kigge på de søde dyr og at åbne de 45 låger. De lidt større vil forstå den korte tekst om dyreboliger, dyreretter, dyrenes forsvar, ung og gammel, dyreforklædninger og legesyge dyr. Og er man fyldt fire vil man uvilkårligt gribe bogen, men også hurtigt være færdig med den. Stilen er den typiske for Dorling Kindersley med skarpe fritskårne fotos på hvid baggrund. Der er kendte og mindre kendte dyr mellem hinanden. Dyrenes størrelse fremgår ikke, f.eks. er en knæler og en ælling større end en chimpanse og en hval. Den korte tekst giver kun sporadisk viden, men flapperne er udnyttet udmærket til at illustrere dyrenes særpræg, madvaner osv. Denne visuelt meget appellerende bog vil ganske givet blive bladret igennem mange gange, og det vil det solide pap og de solide flapper holde til langt hen ad vejen.



Informationer og udgaver