Books / fiction for children / rim

Bamses 100 klogeste gåder


Description


Billedbog. Bamse, Kylling og Ælling stiller læseren 100 rimede og finurlige gåder, der skal gættes, og hvor ordene findes på billederne fra f.eks. Ællings fødselsdag, køkkenet, stranden og Afrika.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2003

By

By

Inger Søndergaard

d. 20. Aug. 2003

Bamse, Kylling og Ælling fortsætter her med endnu 100 rimede og finurlige gåder, som de så veloplagt begyndte i :Bamses 100 bedste gåder, 2001. Bamses 100 klogeste gåder er også trykt som billedbog med Dina Gellerts glade, farverige og fornøjelige tegninger i hendes velkendte bamse-streg. Hvert dobbeltopslag udspilles i forskellige bamsescenarier: Ællings fødselsdag, vinter, Dukkeland, Afrika, Bamses skole, i køkkenet, på stranden og i eventyret. Der er 10-12 rim til hvert opslag, hvor det handler om at gætte gåder, hvor ordet der skal gættes kan findes på billederne, eller alene gennem rimet på 4 linier. Billedbogen har kraftige kartonsider, og den kan holde til både store og små læsere. Nogle af siderne har "kig-huller", hvilket vil glæde de yngste billedbogslæseres oplevelse af bogen. De mindste vil nok finde nogle af gåderne lidt svære at gætte fx. vintergæk og påfugl, men til gengæld er det en bog, som børnene og deres voksne vil kunne glæde sig over gennem flere år og udlån. En billedbog der fortjener at fornøje de 2-8-årige og deres voksne.