The next day
David Bowie
Keywords
More like this
Reviews (6)
Gaffa [online]
d. 5. June 2012
By
By
Jan Opstrup Poulsen
d. 5. June 2012
"Hvor Patti Smiths sangskrivning har fundet et solidt niveau uden at overgå sig selv, så er den vokale præstation imponerende. Hun er om nogen velsignet med en voldsom vokalkraft, og den formår hun at folde ud i sine mange facetter. Fra det blidt indyndende til det agressivt bidende. Og altid i fuldkommen kontrol".
Berlingske tidende
d. 8. June 2012
By
By
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 8. June 2012
"Vel er der passager, hvor Patti Smiths kontemplationer slår ind over grænsen til kedsomhed, og hvor intensiteten ikke er helt stærk nok til at bære kompositionerne. Men der er altså også nogle af de fineste øjeblikke i karrieren at finde på »Banga«, som hører til blandt den flerstrengede kunstners mest vellykkede udgivelser".
Jyllands-posten
d. 9. June 2012
By
By
Peter Schollert
d. 9. June 2012
"Nu udgiver hun en plade med næsten for meget overskud. Dermed forsvinder noget af tidligere tiders farlighed. Ikke desto mindre har størsteparten af albummet en iørefaldende musikalsk vedkommenhed og en mange steder smuk poetisk gennemførthed, som man må værdsætte".
Politiken
d. 9. June 2012
By
By
Simon Lund
d. 9. June 2012
"Det er er det første album med egne sange i otte år, og det skilter med sin værdi: Det her er ikke bare rock, men poesi; det her er ikke bare tre akkorder, men et kunstskælv i nervesystemet".
Information
d. 5. June 2012
By
By
Ralf Christensen
d. 5. June 2012
"Jeg kedede mig ellers en del under de første gennemlytninger af Banga, især den første pæne halvdel ... Denne morgen åbnede Banga sig så. Det gik op for mig, hvordan bandet skaber ulastelige, rolige scenarier omkring Smith og hendes karakteristiske - og uforglemmelige - stemme, for at den kan stortrives. Hvordan trommerne holder sig i skindet, for at hun kan blotte sig. Hvordan guitarerne lader flammer forsire roligt omkring hendes brutale, men alt givende erkendelser".
Weekendavisen
d. 1. June 2012
By
By
Per Reinholdt Nielsen
d. 1. June 2012
"Trods Smiths klassiske rockkonservatisme med afsæt i tressernes garagerock og store kataloger som Dylan, The Doors, The Stooges og Van Morrison er der både plads til fri form i de lange rablende recitationer, inspiration fra folk, soul, pop og punk på et rigt og fabulerende album. Desuden er tiderne - uden at hun selv har ændret en tøddel på udtrykket - kommet Patti Smith i møde. Rock, der bygger på rockhistorien og søger mere autenticitet end postmodernistisk metalogik og ironisk distance, har næppe været mere en vogue, og med hendes eget enorme afsæt i rockhistorien, er det Patti Smiths oplagte hjemmebane".