Som i de foregående fire bind om Frø og vennerne - senest i En fremmed (93/48) -lykkes det også i dette bind at formidle store og alvorlige følelser for små mennesker på en rar og fornøjeligmåde. Både sødt og nænsomt og med respekt for emnets alvor viser historien, at nok kan vi være bange, men at der egentlig er mere grund til at glæde sig over, at de andre, vennerne er her, fordiangst og ensomhed kan høre sammen. Efter oplæsning er der egentlig ikke noget, der kræver uddybelse, for emnet behandles så konsekvent og med så flot en afrunding i det sidste billede, at alt er påplads. Den er mest til oplæsning for børn inden skolealderen, men den ligefremt fremsættende tekst, der er sat i et par åbne linier under hvert af billederne, kan læses fra ca. 3. klasse.Billederne i forskellige, ensartede formater med et billede pr. side er som i de foregående næsten primitivt enkle med klart optrukne figurer og få detaljer og farvelagt med rene og få farver inæsten ensfarvede flader, dergiver en blød og venlig stemning over hændelserne. Frø ligger i sin seng og er frygteligt bange for en lyd. Han går over til And, men der er også en lyd. Det sammesenere hos Gris, men da er det Hare, der pusler.