Ung eller gammel, disse digte om alderdom vil få dig til at trække på smilebåndet.
Lasse Rydberg er en aldrende herre født i 1940. I disse digte skriver han netop om at blive gammel. Tematisk er digtene spændt op mellem barndom-alderdom, agilitet-langsomhed, livsglæde-dødsens alvor. På alvorssiden skrives om døden, det at miste en ægtefælle eller en diagnose med Parkinson, som får bekendtskabskredsen til at skrumpe ind: "da jeg fortalte / jeg havde fået Parkinson / blev verden meget stille / resten var tavshed". Andre lysere digte handler om fællesskabet i den lokale idrætsklub eller om mindre flatterende sider af alderdommen så som ufrivillig vandladning, som fx i "Tissedigt": "det er upassende / i digtningens verden / at digte om at tisse / pisse om du vil". Sidste digt er nærmest programmatisk: "alderdoms univers / der lever sit liv / friheds glæde / alt eller lidt / på tværs // på tværs / lad os være / lidt på tværs".
Digtene bliver en smule forudsigelige og metaforikken en kende klichépræget - men alt i alt er der tale om digte, som på ganske effektiv vis bruger humoren til at tale om et svært emne. Denne læser var i hvert fald underholdt.
For flere digte af mænd om alderdom (og i højere kvalitet) se fx Claus Grymers Mørket er lysets chanceÆldrebølgenDet bliver ikke væk, Jon Høyers Ældrebølgen, Jørgen Leths Det bliver ikke væk m.flFor flere digte af mænd om alderdom (og i højere kvalitet) se fx Claus Grymers Mørket er lysets chance, Jon Høyers , Jørgen Leths Det bliver ikke væk m.flFor flere digte af mænd om alderdom (og i højere kvalitet) se fx Claus Grymers Mørket er lysets chance, Jon Høyers Ældrebølgen, Jørgen Leths m.fl.