I tekst og billeder fortælles fængende om Berlin under den kolde krig og om forskellige danskeres besøg i den delte by. Bogen er for historisk interesserede og velegnet som supplerende materiale til opgaveskrivning på ungdomsuddannelser.
Gennem historiske hændelser, fotos, politiske dokumenter samt kendte og ukendte danskeres hverdagsagtige, arbejdsmæssige og mere kuriøse oplevelser zoomes der ind på den delte by Berlin under den kolde krig. Læs fx om Reagans berømte tale i 1987, danske politikeres og studerendes oplevelser i byen, murens fald, og en dansk diplomats oplevelser i byen af flere omgange. Rigt illustreret med sort-hvide- og farvefotos. Flere tekster ledsages af QR-koder, så man fx i afsnittet om Kennedy ledes videre til den legendariske "Ich bin ein Berliner-tale." Forordet er skrevet af Lykke Friis. Med litteratur- og billedliste.
Interessant og flot bog, med nogle kortfattede beskrivelser og som især udmærker sig på billedsiden. Alt i alt får man et godt indtryk af, hvorfor så mange mennesker, dengang som nu, føler sig tiltrukket af byen. Bogen vil også kunne give studerende en fornemmelse af historisk sammenhæng og inspirere til videre læsning.
Vil man udforske billedsiden af Berlin, så anbefaler jeg Krass Clements fotografiske billedværker Berlin notatVenten på i går og Venten på i går, der tegner et smukt og melankolsk billede af den tyske hovedstad, også under den kolde krigVil man udforske billedsiden af Berlin, så anbefaler jeg Krass Clements fotografiske billedværker Berlin notat og , der tegner et smukt og melankolsk billede af den tyske hovedstad, også under den kolde krig.