Books / fiction for children

Betty har en hemmelighed


Description


Billedbog. Betty har en hemmelighed. Hun har fået en kæreste, men hun ved ikke helt, hvad man bruger en kæreste til? Heldigvis ved far en masse om den slags. Han er jo kæreste med mor.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2013

By

By

Marion Tirsgaard

d. 30. Sep. 2013

6. billedbog i hverdagsserien om Betty, der i denne grubler over kærligheden og det at have fået en kæreste. For piger fra 3-5 år.

Sædvanen tro starter bogen med, at Bettys far henter Betty i børnehaven. Denne fredag har Betty en hemmelighed. Hun har fået en kæreste, men hun ved ikke helt, hvad en kæreste er, og hvad hun skal lave med sådan en? Heldigvis ved far en masse om den slags. Det er en hyggelig og genkendelig hverdagshistorie, der som de øvrige i serien, er skrevet ud fra Bettys perspektiv. Billedbogen er i sprogbrug og indhold helt nede i børnehøjde, og Bregnhøis sprudlende illustrationer tilføjer bogen charme og kant med små referencer, som mest er tiltænkt den voksne læser. Forsiden viser Betty flyvende blandt lyserøde hjerter i samme flotte layout og stil som de forrige i serien. Bagsiden har info og billede af forfatter og illustrator samt forsidebilleder af de øvrige i serien.

Er niveaumæssigt på højde med de andre bøger om Betty. Serien minder lidt om Ross' serie Den lille prinsesse hvad angår hovedpersonens frækhed og egenrådighed men er mere virkelighedstro, da den er bundet op på en ganske almindelig hverdag. Af andre humoristiske bøger om at få en kæreste er fx Vitello får en klam kæreste.

Endnu en skøn bog om Betty, der med sin livlige fantasi og sine væld af spænder i håret, er en nutidig og troværdig karakter, som alle 3-5-årige piger kan spejle sig i. En serie der varmt kan anbefales til alle billedbogslæsere af hunkøn.


Berlingske tidende

d. 1. Feb. 2014

By

By

Kari Sønsthagen

d. 1. Feb. 2014