Værket henvender sig primært til billedkunstneren Frank Hammershøjs publikum.
Udgivelsen er den dagbog, den fynske billedkunstner Frank Hammershøj skrev gennem et år, året 1959, hvor den unge mand er blot 18 år gammel. Dagbogen er en ganske fascinerende blanding af egne tekster og egne billeder blandet med udklip fra aviser og blade. Det er årets store og små begivenheder, der er sakset, og som ofte kommenteres. Storpolitikken er med, her er klip om russernes månelanding og kommissær Khrustjov. Det knapt så store der kommenteres er fx biografpremierer og filmplakater. Der er Hammershøjs klip fra hverdagen på jobbet hos boghandleren og i skolen. Og endelig er der meget om kunst, dels om Hammershøjs egen kunstneriske udvikling, som dokumenteres med talrige gengivelser af hans værker og klip fra presseomtale af hans debut, dels om anden kunst. Meget i bogen virker pudsigt, meget er ganske privat, men som helhed er bogen en ofte ganske overraskende moden forholden sig til det, der nu skete for eller fangede den unge kunstnerspire og som nu er fastholdt som hans personlige billede af et ganske vigtigt år i hans liv. Per Nielsens introduktion bl.a. med realoplysninger om persongalleriet letter læsningen.
Udgivelsen supplerer fint Binggeli og Damsgaard-Sørensen Skal det være så blåt?, 2004, og Per Nielsen Først nu forstår jeg ingenting!, 2011, om Frank Hammershøj.
Primært en brik i billedet af kunstneren til hans publikum, for andre et pudsigt personligt portræt af et år.