Året er 1968. 3 unge journalister, belæst til tænderne og med den eneste sande politiske overbevisning, er i færd med projektet "Bergman om Bergman". Det kom der en helt igennem forløjet bogud af, siger Bergman i dag. Det er bl.a. i lyset heraf, at vi skal betragte nærværende værk. "Jeg vendte tilbage til filmene og gik ind i deres landskab. Det blev fandens til spadseretur!" (s. 15).Det er denne spadseretur, vi er med på, og det er en på én gang utroligt spændende og uudholdelig vandring. Ved hjælp af mange dagbogscitater får vi et hudløst ærligt indtryk af den storeinstruktør. Somme tider en kynisk og selvoptaget hypokonder, til andre tider et umådeligt begavet, følsomt og gavmildt menneske. Alt er skildret med en tilbagelænet selvironi og nådesløsselvkritik. Filmene væver sig ind i hinanden, i bogen såvel som i virkeligheden. Nogle nævnes kun kort, andre fyldigt. Opdelingen er en blanding af tematik og kronologi. Det er filmene der erhovedpersonerne i denne bog. Ganske somdet er filmene, der har styret B.s liv, humør og helbred. Bogen forudsætter et indgående kendskab til filmene, jo flere, jo bedre. Vil man læse enBergman-biografi i 'gammeldags' forstand, er den at finde i Laterna Magica fra 1987. Ikke her. Bagest komplet filmbiografi.