Universitetsadjunkt Charlotte Engberg tager i sin analyse af Karen Blixens forfatterskab udgangspunkt i et udvalg af teksterne, først og fremmest fra de fire store samlinger af fortællinger. Hendes bog er ikke biografisk orienteret, så man går forgæves efter nye historier om KBs liv, men litteraturvidenskabelige studier af de udvalgte tekster med henblik på at finde frem til, hvordan KB "skruer" en fortælling sammen. Læsningen af bogen kræver da også såvel kendskab til KBs værk, som til litteraturvidenskabelig metode og sprogbrug. Den er ikke en analyse af forfatterskabets udvikling, men søger gennem studiet af dette snit igennem værket af finde frem til en samlet signatur for det. Et hovedsigte er at studere den visuelle strategi i forfatterskabet, KBs udbredte og som oftest overraskende og utraditionelle brug af metaforer og motiver fra billedkunstens verden, der, sammen med den tit ligeså uortodokse brug af citater fra verdenslitteraturen, er en væsentlig del af såvel teksterne som en nøgle til forståelsen af dem. Charlotte Engberg finder i KBs fragmenterede virkelighedsbilleder en modernitet på linie med det 20. årh's øvrige kunst, i stedet for den historiske pastiche, som KB ofte bebrejdes.