Books / fiction for children

Bim og Bom


Description


Billedbog. Bim vil ud at gå tur med sin bamse Bom, han kommer ud for mange uheldige ting, men hver ting har også positive følger. Da Bom falder, finder han for eksempel en pengeseddel, og den kan man jo købe en is for.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2013

By

By

Henriette Olesen

d. 9. Jan. 2013

En sød lille billedbog for de mindste i alderen omkring 2 år. De store billeder og teksten passer fint til målgruppen, og bogen er i et fint kvadratisk format.

Historien handler om Bim, som går en tur med sin bamse Bom. På turen kommer Bim ud for nogle uheldige ting, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Bim får hurtigt vendt de uheldige ting til noget positivt. Da han falder og slår sig, finder han for eksempel en pengeseddel. Teksten er helt enkel og består ofte bare af et enkelt ord eller en sætning, og illustrationerne er lavet med en enkel streg, som alligevel udtrykker Boms følelser. Der er både meget varme og meget charme i denne lille skønne historie, og de mindste vil sagtens kunne genkende hverdagsscenariet.

Lena og Olof Landström har tidligere udgivet bøgerne om Krut og Krølle og Kalle. Bim og Bom minder meget om disse, historien er helt enkel, og det er primært billedsiden, der bærer historien.

Landströms udgivelser går rent ind hos målgruppen. Der er en sødme og naivitet, som tiltaler børnene, og derudover er der også en underliggende humor, der tiltaler de voksne. Bim og Bom skal nok blive populære på biblioteket.


Politiken

d. 9. Feb. 2013

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 9. Feb. 2013