Bøger / faglitteratur / erindringer

Bjergenes velkomst : en fortælling om en by og dens mennesker


Beskrivelse


Et personligt portræt af den lille by Tregaron i Wales, stykket sammen af mange års oplevelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2003

af

af

Per Månson

d. 23. jan. 2003

Martin Jensen, der især er kendt for de historiske kriminalromaner om Eske Litle fra Assens, tabte for snart 30 år siden sit hjerte til den lille walisiske by Tregaron. Mindst en gang årligt er han vendt tilbage til stedet, hvor han har fået en række personlige venner og et indblik i walisisk hverdagsliv dybere end det er de normale turister forundt. Han videregiver sin kærlighed i meget læsevenlige kapitler med flotte naturskildringer og ikke mindst tætte pubbeskrivelser om hverdag og fest samt formidler en række ikke uinteressante skæbner blandt beboerne. Denne genre indenfor rejselitteraturen er ofte i fare for at blive for privat, men det er heldigvis ikke tilfældet her. Jensen har en lun pen, der ikke bare giver en lyst til at besøge Wales, men også til hvor som helst at fordybe sig i et lokalsamfund væk fra turismens hovedstrøg. Bogen er gennemillustreret af Henri Sørensens stregtegninger af især de lokale beboere.