Bøger / faglitteratur / billedværker

Bjørn Nørgaard : re-modelling the world


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Portræt af Bjørn Nørgaard (f. 1947) som udfolder hovedlinjerne i kunstnerens bevægelse som billedhugger fra 1960'erne til idag samt bidrag der belyser og diskuterer udvalgte aspekter af Bjørn Nørgaards æstetiske praksis.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 13. apr. 2010

Bjørn Nørgaard er en vigtig og kontroversiel skikkelse i den nyere danske kunsthistorie. Præsentationen af, og forsøget på, at sammenfatte hans mangfoldige kunstneriske virke retter sig mod læsere med interesse for dansk samtidskunst.

Bogen er udgivet i tilknytning til en stor, retrospektiv udstilling på Statens Museum for Kunst, der præsenterer billedhuggeren og samfundsdebattøren Bjørn Nørgaards mangfoldige og forskelligartede kunstneriske produktioner fra 1960'erne til i dag. Birgitte Anderberg, der har tilrettelagt udstillingen, trækker til indledning nogle hovedlinjer med udgangspunkt i centrale værker. Så følger fem kunsthistorikeres analyser af forskellige sider af hans kunstneriske praksis, og som afslutning bl.a. en nyttig og overskuelig biografi over udstillinger, aktioner og værker. Rigt illustreret med billeder tilbage fra de tidligste happenings og til de nyeste skulpturfigurer.

Henrik Juul Jensen Bjørn Nørgaard : en billedhuggers verden, 2007 giver gennem samtaler et portræt af mennesket bag kunstneren, og Torben Weirup: Man har sine klare øjeblikke, 2000 er en status over Nørgaards kunstneriske virke indtil udgivelsestidspunktet.

En vigtig præsentation af billedhuggeren Bjørn Nørgaard, der har fyldt meget på den kunstneriske scene helt tilbage fra hesteslagtning og kristusfilm i 1960'erne og til akademiprofessor, kongelig gobelinkunstner og storleverandør af skulpturer i det offentlige rum.



Informationer og udgaver