Books / fiction for children / heltesagn

Bjovulf i Lejre : frit efter Bjovulf kvadet


Description


Kort gendigtning af kvadet om den nordiske krigerhelt Bjovulf og hans kamp mod uhyret Grendel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2012

By

By

Christine Christensen

d. 8. Aug. 2012

Til nye læsere af historien, der ønsker en kort komprimeret introduktion til heltekvadet. Kan læses fra 13 år.

En gendigtning af det kendte oldengelske heltedigt, der beskriver den frygtløse nordiske kriger Beowulf (på dansk oftest Bjovulf/Bjowulf) og hans kamp mod uhyret Grendel. Bogen åbner, ligesom digtet, med en kort beskrivelse af de tider, da Skjold og hans sønner var konger. Handlingen går først i gang, da uhyret Grendel hærger kong Roars prægtige hal, og dræber et stort antal af hans mænd. Rygtet om drabene når til gøternes land, og den unge kriger Bjovulf sejler af sted for at møde uhyret og hjælpe sin gamle ven. Det lykkes Bjovulf at såre uhyret dødeligt, men under det efterfølgende gilde hævner Grendels mor sig ved at dræbe endnu en af Roars mænd, og Bjovulf beslutter at tage kampen op med hende i søen. Historien er illustreret med forfatterens egne akvareller i en naturalistisk lidt gammeldags stil, der passer godt til historien. Sproget er flydende, men mangler digtets poesi og kraft, det bliver aldrig rigtig grumt, på trods af den store mængde drab.

Der findes flere børnetitler, der på forskellig vis omhandler sagnet om Bjovulf. For voksne er der bla. Bjowulf : et heltedigt fra Danmarks sagntid eller Sangen om Bjovulf begge meget længere end anmeldte bog.

En meget kort gendigtning af heltekvadet om Bjovulf. Historiens noget refererende stil yder ikke den spændende og dramatiske historie retfærdighed, men bogen kan bruges som en første introduktion til både store børn og voksne.