Books / fiction / roman

Blå øjne


Description


Anna er enke, hun er fra østeuropa og bor alene i Danmark med sønnen Mikael. Da Anna møder Mikaels lærer Tobias, åbnes muligheden for et nyt liv med kærlighed. Men tør Anna tage chancen og elske igen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2014

By

By

Merete Trap

d. 15. Sep. 2014

Dette er en fin, lille historie for voksne, nok især kvinder, med læseudfordringer. En bog om at være mor, bære en sorg og turde elske igen. Bogen er i et letlæst sprog, med en lix på 20.

Østeuropæiske Anna bor alene i Danmark med sin søn Mikael på 12 år. Annas mand Andrej er død, og Anna savner ham. En dag møder Anna Mikaels lærer Tobias, og Anna og han bliver forelskede. Tobias har også en datter på Mikaels alder. Der opstår nu nogle forviklinger, Mikael bliver mobbet, har problemer med at besvime, og Anna oplever jalousi i forhold til Tobias. I bogens slutning er der dog lagt op til harmoni. I bogens slutning kan man læse, at der kommer endnu en bog om Anna. Dette er en fin historie om almindelige problemer med sorg, bekymringer og kærlighed. Problemstillingerne appellerer nok mest til kvinder. Bogen er skrevet i lix 20, sproget er mundret og i forholdsvis korte sætninger. Blå øjne er en del af forlaget LIXIś letlæste bøger for voksne. Kan både bruges af læseudfordrede voksne, nok især kvinder, samt læsere med anden etnisk baggrund, som vil kunne identificere sig med hovedpersonens følelser. Kirsten Wandahl har tidligere udgivet Skriv på dansk, 2003.

Syleyman: Flyv Liv, flyv har nogenlunde det samme tema, men en lavere lix på 8. Kan i sværhedsgrad sammenlignes med udgivelser fra Læseværkstedets næstvanskeligste kategori "gul".

En fin, lille historie om at være mor, om at savne og at turde elske igen. Velegnet til læseudfordrede voksne.