Den lille skytsengel Hosmig er gennemgående figur i 5 små historier om børn, der har det svært. I den første historie præsenteres Hosmig, han er sendt ned af englen Øriel for at trøste David, som skal på hospitalet. Hosmig har gået på skytsengelskole og er nu færdig og klar til at træde i aktion. De næste han hjælper er Julie, som endnu aldrig har scoret mål i en vigtig fodboldkamp, Marco, hvis far er flyttet, Samet, der overfuses af en vred mand og Sofie, der lider af hjemve. Store og uoverskuelige problemer for børnene som Hosmig direkte eller indirekte afhjælper ved sin tilstedeværelse. Hosmig er en glad og sprudlende skytsengel, i Anette Bleys tegninger charmerende med fine krøller og små vinger. For ham er alt megahimmelsk og engleklart, og tonen er let trods de problemer, der er udgangspunktet. Men trøsten og hjælpen er altså også nær. For forældre, der gerne vil have godnathistorier med et religiøst budskab, historierne indledes og afsluttes med en aftenbøn. Oplæsning fra 5 år og nogle år frem.