Blues for Kitty udkommer i 2. udgave med Peter Sanders navn på titelbladet. Hermed afsløres et pseudonym, som ikke tidligere er blevet hævet. Med hensyn til bogen selv kan man stadig tilslutte sig Niels Chr. Lindtners bemærkninger i BV 1962, side 597. Den er skrevet med »et sikkert greb om stoffet og en tiltalende nøgtern opfattelse af menneskelige motiver og handlinger«. Handlingen hører til de mere dramatiske. En sangerinde ved et lille jazzorkester findes kvalt. Mistanken samler sig om hendes kolleger i orkestret og en af dem arresteres .Han har besøgt hende om natten og hans skyld synes oplagt. Læseren ved dog bedre, han har nemlig fra første færd fulgt morderens tanker og handlinger uden hans identitet afsløres, dog er det sikkert, at det ikke er den arresterede. Begivenhederne ruller videre. Den mistænkte flygter fra politiet, morderen slår til igen og påny er han heldig, hans kollega kommer til gerningsstedet lige efter drabet og forsyner det med sine fingeraftryk. Veddet tredie mordforsøg bliver morderen dræbt, sagen vil aldrig finde sin rette løsning. Dog morderen har betænksomt efterladt en dagbog. Der er både spænding og fart over bogen, kun slutningen halter en smule, men som helhed hører Nielsen/Sanders bog til de bedre herhjemme og kan nok fortjene en plads på bibliotekerne.