Letlæst læsetræning til indskolingen. Kan læses fra 7 år.
Forfatteren har illustreret denne bog ganske udmærket med "klip-agtige" tegninger. Illustrationerne underbygger teksten fint. Ludvig er et spøgelse og Dirk et monster, der konkurrerer om at gøre drengen Polle forskrækket. Det lykkes så godt, at Polle næsten dør af skræk. Mens han ligger helt udsplattet, tager hans ånd hævn over de to plageånder, der bliver stive af skræk. - "Så kan de lære det!" Teksten er let med lav lix. Der er mange lydrette ord og gentagelser.
Der er udgivet mange bøger for målgruppen om spøgelser og monstre. Denne hører til i det meget lette ende.
Sød og sjov lille bog, der er meget let at læse. Velegnet til både skole- og børnebibliotek.