Books / fiction for children / dramatik

Børn spiller teater : en antologi


Description


Drama. "Gespenst" er en spøgelseshistorie, der blander fortid og nutid på en uhyggelig måde. I "Onkalo" følger vi en flok børn, der lever uden voksne, indtil en anden gruppe børn støder til dem med en erindring om en helt anden tid. Gespenst: 11 roller (8 piger, 3 drenge). Onkalo: 16 roller (kan tilpasses efter køn).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2013

By

By

Tove Delica

d. 14. Mar. 2013

2 stykker for børn og unge, der sammen med en dygtig instruktør vil spille ny dansk dramatik.

DramatikVærkstedet er et projekt, der har til formål at udvikle ny dansk dramatik for børn og unge på et højt kunstnerisk niveau ud fra ideen om, at kun det bedste er godt nok. Stykkerne her er udviklet i DramatikVærkstedets regi og er skabt i samarbejde med børn og unge. Begge forfatterne har skrevet dramatik før med en vis succes. "Gespenst" er en slags spøgelseshistorie, der blander nutid og fortid. Børnene bor på en feriekoloni og uhyggelige ting sker, mens mange følelser og begivenheder sker på kryds og tværs børnene imellem. "Onkalo" foregår langt ude i fremtiden. En gruppe børn lever uden voksne, indtil de en dag får besøg af en flok fremmede børn, der husker fortællinger om en fortid med voksne, med kærlighed og følelser. Begge stykkerne er krævende og svære, med mange lag i handlingen. Meget af handlingen er underforstået og foregår på et symbolsk plan. Dette gør imidlertid også stykkerne åbne for fortolkninger og diskussioner, og det kan være en styrke. Men en god instruktør er absolut påkrævet.

Umiddelbart kan jeg ikke se, at der meget længe er kommet anden ny dansk dramatik for børn og unge af denne kaliber.

Svære men gode stykker, der udfylder et behov for grupper, der vil spille seriøst teater.



Information and editions