Books / fiction / roman

Bogen uden navn : en roman (formodentlig)


Description


Krimi. Månens øje, en magisk sten, er genstanden for en lang række personers attrå i denne overnaturlige og sære krimi, hvor persongalleriet er en drikfældig massemorder, Hubal-munke, en sigøjner-spåkone og en kriminalassistent med det overnaturlige som arbejdsområde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 2008

By

By

Sanne Caft

d. 6. Oct. 2008

David Lynch møder Quentin Tarantino i X-files i denne roman af en anonym forfatter. Den er ironisk, sarkastisk, rå, forvirrende og en kriminalroman. Kan læses af de, der har lyst til en anderledes læseoplevelse af en kriminalroman med twist.

Måske en prætentiøs bog? Måske en vittighed? Måske et smart markedsføringstrick? "Anonym" har skrevet en roman om kriminalassisten Miles Jensen, der arbejder med det overnaturlige. Han skal opklare en række mord, der måske/måske ikke er begået af den legendariske Bourbon Kid. Heri blander forfatteren et sprælsk og farverigt persongalleri bl.a. to Hubal-munke, der er på jagt efter en magisk sten, der er blevet stjålet. Forfatteren skriver maskulint, sarkastisk og med glimt i øjet. Personerne er syrede og sære. Forsidens tegnede kranie signalerer det kantede fint mens dens pseudo-skindindbindning signalerer det mystiske og gammeldags.

Ud over inderflappens påstand om, at "Anonym" har skrevet et stort antal bøger gennem århundrerne, så har forfatteren ikke skrevet andet. Bog nummer 2 er planlagt til udgivelse på engelsk i 2009.

I fin tråd med tidens fascination af det overnaturlige, det skæve, det syrede kommer her en kantet og sarkastisk kriminalroman fra en anonym forfatter. I et råt, sprælsk sprog skildres en kriminalassistents forsøg på at opklare en speget sag med en massemorder, en lejemorder klædt som Elvis, en kvinde med hukommelsestab og en blå magisk sten.



Information and editions