Litteraturkritikeren Klaus Rothstein og religionshistorikeren Mikael Rothstein skrev bogen om Muhammed-krisen i februar og marts 2006, mens debatten om årsag og konsekvenser var på sit højeste. Det er de principielle spørgsmål om religion, ytringsfrihed og kulturkamp, de her udbygger og perspektiverer, mens de kun i mindre grad beskæftiger sig med den politiske håndtering af krisen. Bl.a. taler de om nødvendigheden af et sekulært samfund, hvor de fælles anliggender ikke styres af religion. Der eksisterer ikke noget modsætningsforhold mellem Vesten og den islamiske verden, men mellem religiøs fundamentalisme og demokratisk humanisme, eller rettere mellem religiøs minimalisme og religiøs maximalisme. Vi skal stille skarpt på vores eget samfunds religiøse arv og diskutere den kritisk i kampen for at bevare den sekulære platform. Bertel Haarders nationalkristne projekt, som skoleeleverne skal fodres med for at blive ordentlige mennesker, vil skabe splittelse og konflikt. Bogen er blandt de første af, hvad man nok kan forvente vil blive en længere række af titler om Muhammed-krisen. Den bærer præg af at være skrevet midt i det hektiske forløb, men har sin styrke i, at den sætter en række principielle spørgsmål i perspektiv, og som sådan vil den være interessant, bl.a. for de opgaveskrivere på flere forskellige undervisningsnivauer, der allerede har meldt sig på banen.