Film / nonfiktion

Boxaerobics : body reshape - kick & punch workout


Beskrivelse


Boxaerobics er en træningsform der kombinere aerobics med indlagte boksebevægelser og bokseslag, med det formål at lave en total workout for hele kroppen. Program henvender sig til kvinder, som lige har født, og som ønsker at genvinde figuren og hurtigt komme af med eventuelle ekstra kilo.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2011

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 7. jan. 2011

Som titlen antyder kombinerer Suzanne Cox aerobics med boksetræning, og filmen henvender sig til dem, der har lyst til at stifte bekendtskab med denne form for træning, og ifølge instruktøren skulle programmet være særlig velegnet til kvinder, der har lige har født.

Suzanne Cox er amerikansk professionel fitnessinstruktør og kendt som gladiator fra tv-programmerne "American gladiators". Hun har udviklet dette program til kvinder, som lige har født, og som ønsker at genvinde figuren og hurtigt komme af med eventuelle ekstra kilo. Hun kombinerer aerobics med indlagte boksebevægelser og bokserslag, og formålet er at lave en total workout for hele kroppen. Ifølge Suzanne Cox er resultatet smidighed, styrke og vægttab. Programmet består af opvarmningsøvelser, et aerobicprogram, som består af øvelser i 2 minutters intervaller, og her er der mulighed for at lave øvelserne efter forskellige niveauer, og et udstrækningsprogram. Øvelserne kan laves overalt, de eneste redskaber er en måtte eller et håndklæde.

Det er et emne, som vi ikke har noget om på dansk.

På omslaget er angivet, at man ikke behøver nogen ekspertviden ,og at man kan starte med det samme, men hvis man ikke har kendskab til hverken aerobics eller boksning, vil jeg mene, at det er meget svært af følge med. Har man derimod kendskab til begge sportsgrene, er det et program, som hurtigt kan få pulsen op.



Informationer og udgaver