Et personligt dokument om stress og udbrændthed der bygger på forfatterens egen personlige erfaring. Men samtidig et dokument der er skrevet sammen af elementer fra flere personers liv og dermed forsøgt generaliseret. Formen er en blanding af prosa og poesi - eller bøn, korte, versformede afsnit af teksten henvendt til Gud eller formet som knækprosalignende, kondenserede udtryk for personens fysiske nedbrud og følelsesmæssige kaos. Bogen sætter sig, ganske stilfærdigt og nydeligt, mellem flere stole. Den prøver pligtskyldigt at opregne et repræsentativt udvalg af symptomer og mulige selvhjælpsstrategier, og den prøver også at forme sit stof kunstnerisk og inddrage et personligt forhold til Gud i krisesituationen som en del af helbredelsen. Selvom der er ægte og rammende beskrivelser af forløbet, synes jeg resultatet virker lidt distanceret, både for læseren og for den person der har gennemlevet denne udbrændthed. Og da det samtidig ikke er og ikke vil være den kontante fagbog om emnet, er det lidt svært at udpege målgruppen. Det skulle da lige være, hvis en kristen vinkel på det aktuelle emne efterlyses.