Games / computergames

Bratz - flaunt your fashion


Description


Hjælp de 4 Bratz-piger med at lave et fedt modemagasin. Find spændende historier og hjælp indbyggerne i Stilesville med små opgaver. Adventurespil for de 6-12 årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2022

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 11. Nov. 2022

Hjælp de 4 Bratz-piger med at lave et fedt modemagasin. Find spændende historier og hjælp indbyggerne i Stilesville med små opgaver. Adventurespil for de 6-12 årige.

Spilleren vælger at spille som én af de 4 Bratz-piger. Man skal finde spændende historier om mode og tage selfies, så man får mange følgere. Man udforsker områderne, snakker med folk og løser små opgaver. Man vælger selv tøj, makeup og hårstil, og man kan købe nyt udstyr undervejs. Der er en række minispil, fx hvor man skal holde balancen til yoga. Man kan udforske 5 områder i Stilesville: pigernes lejlighed, parken, indkøbscentret, teatret og lufthavnen. Senere kan man også rejse til 3 andre byer i verden. De populære Bratz-dukker blev lanceret i 2001 og er siden blevet relanceret flere gange - senest i 2021 i forbindelse med 20 års jubilæet.

Spillet er tro mod Bratz-universet, og grafikken er enkel og meget kulørt. Det henvender sig primært til piger, som elsker Bratz. Spillet er supernemt at komme igang med, og der er en fin tutorial i starten. Der er en del dialog (på skrift), og al tekst er på dansk. Det er ikke alle oversættelser, som er lige vellykkede, fx “skydeplads" (for “shoot location") og “bryst", som står på alle kister med bonuspoint (for “chest"). Minispillene er ret ensformige. Spillet gik desværre ned ind imellem, når jeg skiftede lokation, men det bliver forhåbentlig rettet. PEGI: 3.

Der er udkommet en del spil med Bratz igennem tiden, men ikke til Playstation 4 og 5. Spillet minder en del om Barbie-spillene.