Games / computergames

L.O.L. Surprise! - født til at rejse


Description


Her kan du skabe din helt egen L.O.L. Surprise-dukke, tage på jordomrejse og feste med andre spilleres dukker. Minspil for børn fra 5 til 9 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2022

By

By

Finn Christiansen

d. 21. Oct. 2022

Her kan du skabe din helt egen L.O.L. Surprise-dukke, tage på jordomrejse og feste med andre spilleres dukker. Minspil for børn fra 5 til 9 år.

L.O.L. Surprise! er en amerikansk legetøjs-franchise med udgangspunkt i dukker, som har små tilfældige loot-poser med i æsken. Idéen er, at man får forskelligt udstyr (sko, tasker osv.) med til sin dukke, og at man derfor helst skal købe mange dukker, for at få alt udstyr. Franchisen rummer også tegnefilm og som her, computerspil. I dette spil kan man skabe sin egen dukke og unboxe tilfældigt tilbehør, som du kan tilføje din samling, og rejse rundt i verden med. Spillets primære gameplay ligner Overcooked-spillene, hvor du skal tilberede, pakke og servere mad for kunder. Efter en gennemført bane vinder du nye outfits til din dukke. Du kan derudover deltage i modeshows og musikkoncerter, hvor du skal huske kombinationer af bevægelser. Spillet er på dansk.

Dette er et udmærket minispil og samlespil for fans af L.O.L. Surprise-dukker. Spillets målgruppe er børn, primært piger, i alderen 5 til 9 år. Grafik, lyd og sværhedsgrad passer fint til målgruppen. De yngste kan spille banerne uden tid, og de ældre eller mere øvede kan skrue op for sværhedsgraden. Spillet kan gennemføres på et par timer, men det kræver flere omgange, hvis man skal have alt udstyr. PEGI: 4. Ikon for in game-køb.

Lignende er Overcooked! - all you can eat.


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 21. Oct. 2022

Vil du med ud at rejse og se verden? Selvfølgelig vil du det, så pak kufferten og husk dit pas, for flokken af Lil Outrageous Littles skal på ferie! Fra 5 år.

LOL Surprise (LOL står for Lil Outrageous Littles) er en serie af legetøjsdukker, der sælges i pakker, hvor man ikke ved hvilken dukke man får. I Født til at rejse rejser man sammen med op til 3 venner gennem lande som Frankrig, Japan og Ægypten, der hver består af en række baner, som man skal samarbejde om at løse. På banerne skal LOL'erne samle ingredienser, behandle dem til et samlet produkt og levere dem på et samlebånd. Der er ikke tid på banerne, men der er forskellige forhindringer, som gennem de i alt 30 baner giver en stigende sværhedsgrad. Efter hver bane kan man pakke LOL Surprise legetøj op og dermed samle på mærker og nye dukker.

Der er ikke meget at komme efter i spillet, hvis man ikke er fan af legetøjet, for der er ingen handling. Selve gameplayet er simpelt og selv med 4 spillere er spillet ensformigt. Samleobjekterne man kan optjene er ikke rigtig interessante nok til at holde interessen fanget. Loadtiden mellem banerne virker ret lang, især i Switch udgaven. I det mindste er spillet nemt at lære. Spillet er kort og det kan gennemføres på ca. 2 timer. Grafikken er middelmådig. På engelsk. PEGI 3.

Selve gameplayet i spillet er hugget fra Overcooked! (Nintendo Switch) serien, bare uden alt det der gør Overcooked til en genial spiloplevelse.