Books / nonfiction / opskrifter

Brød, kager og desserter fra Kransekagehuset


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2000

By

By

Liselotte Henriksen

d. 20. Nov. 2000

Kvalitetsbevidste københavnere ved, at Kransekagehuset i Ny Østergade kan byde på andet og mere end de fornemme konditorvarer, som forretningens chef allerede har givet opskrifter på i Kager & konfekt fra Kransekagehuset (95/02). Bedre brød end hans får man ikke mange steder i byen, og netop opskrifter på brød og forskelligt bagværk til morgenbordet udgør en god del af bogen. Et andet stort afsnit giver opskrifter på en række tærter, quicher og snacks, velegnede til en reception, men i lige så høj grad til en let frokost eller middag. Opskrifter på kagetærter, små lækkerier og finere kager, fromager og is mangler heller ikke, og naturligvis er der også flere opskrifter på kransekagedesserter. Et særligt afsnit giver anvisninger på bagning af rigtige bryllupskager i flere etager. Opskrifterne er klare og tydelige og kan anvendes af de fleste, selvom især bryllupskagerne kræver både håndelag og øvelse for at lykkes, som bogen da også understreger. Alt i alt er denne samling mere anvendelig end den første, som i højere grad bestod af opskrifter på vanskelige konditorkager og fin konfekt.