Nathan Glass har - måske med held - overstået en række behandlinger mod lungekræft, men beslutter sig alligevel for at dø, når han har fundet et passende sted. Det finder han i Brooklyn, hvor ventetiden fordrives med at nedskrive de tåbeligheder, han selv har lavet eller været vidne til. Hans planer om at stå af forpurres dog da han genfinder sin fortabte nevø, der arbejder hos en gammel homofil antikvitetsboghandler, vikler sin skæbne sammen med en smuk servitrice, en dejlig smykkekunstner med en endnu dejligere mor, nevøens mærkelige datter og hans egen datter, som han kæmper for et bedre forhold til. Selv om det er en typisk Auster-New Yorker-roman er den alligevel meget forskellig fra hans øvrige produktion, først og fremmest ved at være fortalt fuldstændig lige ud af landevejen uden mange kunstneriske reflektioner, kun Nathans skæve hint til læserne, når tingene måske løber lidt langt ud eller bliver for selvfølgelige. Det er en meget morsom, rørende og tankevækkende smuk roman, der bør skaffe Auster en bredere læseskare end de nuværende feinsmeckere.