En foldebog, hvor man selv kan sammensætte sine julekager - med over 13.000 kombinationsmuligheder. For dem der elsker at bage og ikke mindst eksperimentere.
Bogens sider er tredelte, så man selv kan sætte sin julekage sammen. Den øverste række er pynten, den midterste er mousser eller cremer, og den nederste række er bunde. Hvad med en dejlig julekage bestående af en konfektbund, appelsinfromage i midten og rensdyrgevirer af chokolade på toppen? Eller en chokoladebund, toppet med hvid chokoladecreme med kanel og på toppen et bjerg af æbleskiver? Opskrifterne er enkelt bygget op, dog kræver nogen af dem lidt kendskab til teknikker. Bogen er illustreret med farvetegninger. Den er med spiralryg. Bogen er den fjerde i forfatternes foldebogsserie - tidligere er bl.a. kommet Byg din egen flødebolle.
En rigtig fin og smart kogebog, hvor man hurtigt kan få inspiration til julens kager - både klassiske smage og nogle helt nye.
Der findes mange bøger med julebag, blandt andet JulebagDen store bagedyst og Den store bagedyst (Jul & nytår)Der findes mange bøger med julebag, blandt andet Julebag og (Jul & nytår).