Bøger / faglitteratur / pjecer

Byhavekultur : helte søges


Beskrivelse


Miniguide om byhavekultur - om hvordan man kommer i gang, får tilladelser, finder en grund, etablerer havefælleskabet etc.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2013

af

af

Mette Fersum

d. 18. juni 2013

Det er en lille miniguide om byhavekultur. Den er dedikeret til de helte, som vil engagere sig i byhaver sammen med naboer, familie, venner, og mennesker, der ikke kender hinanden, og som vil være med til at give byen mere vegetation og liv. Måske vil nogle spørge på biblioteket efter en praktisk begynderguide til hvordan man starter en byhave, men pga. dens lille format drukner den desværre lidt på en bogreol. Den er helt oplagt til at indgå i en udstilling om emnet.

Målet med en byhave kan være at blive helt eller delvist selvforsynende med grøntsager, lave flere sociale aktiviteter, bygge noget, eller lave kulturelle events. Den kan startes i en boligforening, en kommune, på en tom industrigrund osv. Bogen er opdelt i helt små kapitler med få informationer om motivation til at komme i gang, mentalitet når man vil starte op, hvordan man finder en grund, gode hjemmesider, tilladelser fra kommunen, hvordan et fællesskab bliver til med formål, planlægning, kommunikation, organisering, ejerskab, finansiering m.m. Man kan desuden læse om konceptet og foreningen Adopt-A-Box, som laver grøntsagskasser, som kan adopteres af butikker på den betingelse at de skal kunne ses på gaden. Foreningen står for det praktiske i samarbejde med frivillige. Der er fine tegnede illustrationer i bogen.

I stil med Byhaven : kål, kartofler og kærlighed, 2013.

Hvis man har lysten til at starte en fælles byhave op, er denne lille miniguide et fint sted at starte sin research.