"Det har ikke taget lang tid for danske Astrid Sonne at give sig hen til abstrakt musik. Det har været fra 0 til 100 i abstrakt electronica på nul komma fem, og det er lige præcis sådan, det skal være ... Astrid Sonne taler med en sjældent klar, abstrakt stemme gennem maskinernes logik også på sin nye strålende EP Cliodynamics ... Sonnes musik har sin egen nerve, og den er i øvrigt ikke kun elektronisk informeret. Hun har spillet bratsch, siden hun var seks, og var faktisk på vej på det klassiske musikkonservatorium som 18-årig. Men hun følte ikke, at hun kunne udtrykke det, hun ønskede med klassisk musik ... Vi bevæger os ind i et væld af fortryllende opfindsomme, men stramt styrede kreationer, et sted mellem avantgarde og electronica".