"Skåret ud af sin samtid emmer Sixto Diaz Rodriguez' genudgivne 1970-album 'Cold Fact' af frihedstrang, autoritetsskepsis og oprør ... I Sydafrika voksede det rebelske album til en af de mest spillede plader under apartheid ... Sangene er simple ørehængere, stemmen er hårdt skåret, og med guitar, horn og strygere vender og drejer 'Cold Fact' sig et sted mellem psykedelisk folk, fundamental blues og knoklet soul. Det hele sat spektakulært op i Både lyd og orkestrering, og selv om ikke alle sange har haft godt af tidens nådesløse kværnen, er albummet med fuldtræfferøjeblikke som 'Rich Folk Hoax' og 'Crucify Your Mind' et vellykket bagholdsangreb fra fortiden".