"Nummeret No Hope, hvorfra albumtitlen er løftet, bringer minder frem om de første singler fra Kings of Leon, hvor tingene ikke blev blæst op til stadion-størrelse. Tight, drævende og med masser af plads til de enkelte instrumenter. Dette krystalklare lydbillede indrammer faktisk hele albummet sammen med de fine koncise tekster om ungdomslivets op- og nedture og universelle genvordigheder".