Faber udgav i 2000 den fascinerende gyseragtige roman Inderst inde. Historien her er i en helt anden boldgade: En lille tæt kammerroman om en eksklusiv vokalkvintet i eliteklassen - tre mænd og to kvinder - som skal indøve et nyt og avanceret vokalværk "Partitum Mutante". Der sker i et smukt beliggende landslot i Belgien, som ensemblet har til rådighed helt for sig selv, så værket kan uropføres til en forestående festival. Det går selvfølgelig ikke helt efter planen. Der mere end anes lidt metaltræthed i gruppen, og værket er måske ikke sangbart. Roger, truppens talsmand, og Catherine er gift - og både mellem dem indbyrdes og blandt de i øvrigt dannede, men også meget forskellige personer kommer latente spændinger til overfladen. Den primære fortæller og synsvinkelbærer er Catherine - en lidt skrøbelig, sensitiv og småneurotisk kvinde med en guddommelig stemme, der er radar for læseren. Den mere pragmatiske tyske Dagmar er også godt tegnet, hvorimod mændene står lidt svagere. Hele den tætte atmosfære brydes alene af lidt humor og mystik i form af nogle tilbagevendende skrig i skoven, som aldrig forklares og den ene sangers pludselige død. Historien er stringent og elegant fortalt med meget bevidst økonomisering med virkemidlerne.