"Blot hendes stemme og en akustisk guitar, der lyder som et instrument, hun har fundet hos en marskandiser. Der er så megen rumambiens på optagelserne, at man nærmest føler, man sidder over for hende, mens musikken spiller. Der er intet gjort for at få det til at lyde bare nogenlunde, guitaren lyder rent ud ad h. til, lortet forvrænger med jævne mellemrum helt vildt, men ikke desto mindre er det en intens og på mange måder gribende oplevelse således at blive inviteret indenfor til en session hjemme hos Karen O, hvor kærlighedskvaler står i centrum. Flere af sangene har skitsens karakter, og jeg vil nødig anbefale pladen her til folk med dyre anlæg og en fanatisk holdning til lyd".