Mosquito
Yeah Yeah Yeahs
Keywords
Reviews (3)
Gaffa [online]
d. 9. Sep. 2014
By
By
Lars Löbner Jeppesen
d. 9. Sep. 2014
"Numrene strækker sig sjældent over et minut og det giver en uforløst lytteoplevelse, da sangene aldrig når at krible sig ind under huden. Det svare lidt til at læse et enkelt kapitel i pamfletform i stedet for at dykke ned i hele romanen, bortset fra, at vi her ikke bare har mulighed for, at erhverve os fornemmelsen at hele værket. Så selvom Karens bevægende vokal altid er en stor oplevelse, så er det ikke her, at man skal finde en ny perle som The Moon Song, som hun sidste år blev Oscar-nomineret for".
Jyllands-posten
d. 15. Sep. 2014
By
By
Maz Plechinger
d. 15. Sep. 2014
"Solodebutens 15 sange på 25 minutter præsenteres som syv-otte år gamle indspilninger fra ungdomskammeret af sange om spontan og skiftende kærlighed. Men de er ikke vokset med alderen. For uanset hvor meget de korte, skramlede sange pakkes ind i et narrativ om ungdommens rå og flyvske kærlighed, så hæver det sig aldrig over sketch-niveau. Hvilket reducerer pladen til en strøm af overhørigheder, der ikke kan gå som mere mere end baggrundstæppe til unge elskende".
Information
d. 6. Sep. 2014
By
By
Klaus Lynggaard
d. 6. Sep. 2014
"Blot hendes stemme og en akustisk guitar, der lyder som et instrument, hun har fundet hos en marskandiser. Der er så megen rumambiens på optagelserne, at man nærmest føler, man sidder over for hende, mens musikken spiller. Der er intet gjort for at få det til at lyde bare nogenlunde, guitaren lyder rent ud ad h. til, lortet forvrænger med jævne mellemrum helt vildt, men ikke desto mindre er det en intens og på mange måder gribende oplevelse således at blive inviteret indenfor til en session hjemme hos Karen O, hvor kærlighedskvaler står i centrum. Flere af sangene har skitsens karakter, og jeg vil nødig anbefale pladen her til folk med dyre anlæg og en fanatisk holdning til lyd".