Books / fiction for children

Da bedste ikke var der mere


Description


Billedbog. Lillis erindring om bedstemor er tæt knyttet til mælkebøtteblomsten, og det giver hende mulighed for at bearbejde sin sorg gennem en indsigt i naturens kredsløb.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. July 2010

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 16. July 2010

Billedbog for børn fra 4-10 år. Velegnet til sorgbearbejdelse i forbindelse med at miste et ældre familiemedlem.

Indsigt i naturens kredsløb som redskab til sorgbearbejdelse er hovedtemaet i denne billedbog. Pigen Lilli dagdrømmer om tiden med bedstemor, der havde fødselsdag når mælkebøtterne blomstrede. Det fejrede de sammen på den store eng mellem hundredevis af solgule blomster. Men mælkebøtterne blev hvide og fløj bort med vinden, og bedstemor blev svagere og døde. Hele vinteren sørger Lilli og savner sin bedstemor. Men da sommeren kommer ser hun en lille gul mælkebøtte, og den giver hende nyt håb. En smuk fortælling i en religionsneutral ramme om at miste sin bedstemor, og om at opleve livets kredsløb. Illustrationerne i naivistisk stil er velvalgt som barnets erindringsbilleder, og farverne spiller flot sammen med fortællingens følelsesregister. En fin detalje er de mange aftryk af mælkebøtteblade på næsten hvert af bogens opslag.

Der findes flere bøger om sorgbearbejdelse, fx Bette Westeras Jeg glemmer aldrig Morfar eller Kim Fupz Aakesons Så blev farfar et spøgelse.

Med mælkebøtteblomsten som omdrejningspunkt, byder bogen på en farverig og smuk fortælling om at miste sin bedstemor, og om naturens kredsløb.