Dæmonen fra Eiffeltårnet

I andet tegneseriealbum om Adele, den unge kvindelige skribent med lidt for megen forbindelse med Frankrigs kriminelle elementer, prøver »heltinden« at samle de løse tråde fra forrige album,d.v.s. hun søger at hævne sig på dem, der har snydt hende. På grund af et nyt mysterium, hvis hovedperson er en uhyggelig assyrisk gudestatuette, lader hendes hævn imidlertid vente på sig. Dadæmon-mysteriet kædes sammen med pesttilfælde og i mystiske forsvindinger midt på Pont-Neuf i Paris, må Adele opklare særdeles mange ekstraordinære hændelser, som ovenikøbet er ved at bringe hendeind i den lange række af ofre for en morderisk gudesekt. Adele får dog sin hævn, selvom slutningen lader de retfærdige græde og de onde le. Tilbage står én (eller noget) parat til at hævne sig påen skræmt Adele i næste album. - Billedmæssigt adskiller dette album sig ikke fra Adele og uhyret, derfor henvises til bedømmelsen af denne. Også foreliggende historie er et indviklet og elegantkriminalpuslespil med megenpariseratmosfære, men også med mere kontant uhygge og mere forløsende humor end forgængeren, hvilket selvfølgelig ikke forringer oplevelsen. Tværtimod! Pers. virker merelevende og velkommende end i første album, fordi læseren nu har fået deres psyke grundigt præsenteret. - Kort sagt, der er tale om talentfuld kriminalunderholdning, som først og fremmest vil bliveforstået af voksne, men som nok også vil blive læst af enkelte unge.

Read the full assessment

Tegneserie i farver, format ca. 30X23 cm, 48 sider. Hæftet knytter sig handlingsmæssigt nøje til nr. 1 Adele og uhyret, men kan dog læses selvstændigt, idet de 2 første sider er en slagsresumé af nr. 1. Begivenhederne udspiller sig igen i Paris 1911. En gruppe fanatikere med selveste politichefen i spidsen dyrker en babylonisk dæmon, som udrydder »urene« med pestbaciller. Vi møderatter den klodsede politikommissær Caponi samt detektiven Flageolet. Dæmonen optræder i skikkelse af et uhyggeligt fantasidyr. Det myrder alle, som står det i vejen men viser sig til sidst at væreen skuespillerinde iklædt en særlig dragt. Sekten holder sine møder i et rum under Seinen's broer og det afsluttende drama med de nødvendige afsløringer finder sted i Eiffeltårnet. Uhyggen og denfortættede spænding er også i dette hæfte det bærende element, men det er svært at følge den komplicerede handling - ikke mindst fordi der i slutningen af historien forekommer en episode, somrefererer til hæfte 1.Raffinerede tegninger og farvelægning. Skiftende billedformater. Et vist kunstnerisk niveau - dog svagere end hæfte 1. Dialogen stiller krav om betydelig læsefærdighed i endel af episoderne. Fra ca.

Read the full assessment

Adèle-serien er for unge og (især) for voksne.

12 år er der gået, siden serien om Adèle Blanc-Sec sidst blev oversat til dansk, men nu foreligger det hidtil uoversatte bind 9 i en flot værkudgave sammen med genudgivelser af seriens 8 første bind. Stadig mangler dog det (måske) afsluttende bind 10, som heller ikke er udkommet på fransk endnu. Genudgivelsen af de 8 bind er en god idé af flere grunde. Dels har Tardis banebrydende og stærkt originale serie i lang tid været utilgængelig på det danske marked, dels er kendskabet til begivenhederne i de tidligere bind afgørende for forståelsen af indholdet i det nye bind 9. Persongalleriet er gennemgående i hele serien, så hvis læseren vil have en chance for at følge med i den indviklede intrige, er han/hun nødt til at have de tidligere bind nogenlunde præsent i hukommelsen. Med mindre man da blot vælger at se de enkelte bind i serien som virtuose variationer over forfatterens leg med den kulørte kioskromans genrerammer.

Tardi fremstår i dag som en af den moderne europæiske tegneseries ubestridte mestre, og serien om Adèle Blanc-Sec er fortsat hans hovedværk. Serien er inspireret af Edgar Jacobs' Blake og Mortimer og har selv leveret inspiration til talrige nyere serier, bl.a. Dick Herrison af Didier Savard.

Adèle Blanc-Sec-serien er både intelligent, vittig og underholdende. De første bind i serien har for nylig dannet grundlag for en spillefilm af instruktøren Luc Besson.

Read the full assessment