Books / fiction / krimi

Nestor Burma - lusk i Latinerkvarteret


Description


Tegneserie - graphic novel i noir-krimigenren. Om Nestor Burma, detektiv i 1950'ernes Paris, som efterforsker en ung mands selvmord, på opfordring af dennes kæreste.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Aug. 2019

By

By

Morten Langkilde

d. 29. Aug. 2019

Spændende krimitegneserie i noir-genren om detektiven Nestor Burma, der i 1950'ernes Paris efterforsker en ung mands selvmord. For voksne læsere af klassisk krimi.

En ung medicinstuderende begår selvmord. Nestor Burma opsøges af hans kæreste, der ikke tror at hendes kæreste kunne gøre en ende på sit eget liv. Burma efterforsker, i første omgang med det formål at finde beviser, der understøtter forklaringen om selvmord. Undervejs kompliceres sagen, og Burma må indse, at det hele ikke er så enkelt som det ser ud til. Baseret på Léo Malets roman Maskepi på Boul'MichMaskepi på Boul'Mich'.

Dette er femte bind i tegneserieudgaverne af Malets romaner. Det grafiske univers er skabt af mesteren Tardi, og må betegnes som et af hans hovedværker. I dette bind er tegnearbejde og tilpasning til mediet udført af Barral, der på fornem vis fortsætter i Tardis stil. Romanforlægget er en velskrevet krimi i noir-genren, Nestor Burma er det franske svar på Sam Spade, og adaptionen til tegneserie er yderst velfungerende. Således er miljøskildringerne af Paris en klasse for sig. Alle Burma-historier er placeret i et konkret arrondissement, denne gang det femte.

Nucléon 58 af Rodolphe og Alloing udforsker ligeledes Paris' gader og bygninger i et noir-univers, om end tegnestilen læner sig mere mod klassisk ligne claire á la "Tintin".