Bøger / faglitteratur

Dannelsens by : Rom omkring år 1800


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2009

af

af

Kent Skov

d. 15. sep. 2009

For den store, men her ikke helt klare målgruppe af Rom-interesserede. Mere fortælling end guide, og på den anden side vil de interesserede i Rom i tiden o. 1800-tallet nok søge mere specifikke historiske kilder om perioden. Mest for dem der har besøgt byen før, og som er interesserede i "alt" om Rom og de danskere, der var der.

Bredt fortællende bog af den erfarne Rom-rejsende, som i denne bog kaster sig ind i den meget omskiftelige periode omkring 1800-tallet, præget af krigen mod Napeloen, splittelse, trusler mod pavestolen, men som også var en produktiv kunstnerisk periode, der tiltrak en større dansk kunstnerkoloni, heriblandt Thorvaldsen og Zoëga. TH skriver på tværs af perioden tilsat beskrivelser om udvalgte lokaliteter, karnevallet og anden selskabelighed samt den kriminalitet og slum Rom var præget af. Bogen er forsynet med fotos i s/h og THs egne digte.

TH har frekventeret og beskrevet byen gennem i flere omgange. I 2007 kom fx Rom på vrangen om det livlige kvarter omkring Roma Termini. Om perioden findes afsnit i andre bøger og guides fx i Harders fortrinlige Italien og Rom, Askov Olsens Glimt af et glemt Rom samt nyere guidebøger om byen af Barber og Pirotta. Om de danske kunstnere er fx den gedigne Rohde: Danske kunstnere i Rom.

Bredt fortællende, men ikke så fokuseret historiebeskrivelse af Rom i tiden o. 1800 med fokus på de danske kunstneres liv der i perioden, og forsynet med forfatterens egne digte og fotos.