De sidste 200 års åndshistorie er humanismens historie = udviklingen fra guillotinen til Gulag. Humanismen = Lig menneskets frigøren sig fra fordringen: Troen på Gud og kærligheden til næsten.Mennesket som sin egen skaber, som historiens skaber, bliver en brik i ideologiens vold, hvor magt bliver ret, og grænserne sat i hensigtsmæssighedens navn; målet helliger midlet. »Hvor det humanegør sig til ... ideologi i stedet for at være fastholdt af Guds fordring opstår den totale umenneske-lighed«. Systemet fremfor hin enkelte, der er personlig ansvarlig. SK lægger ud med analyse afKierkegaards opgør m. Hegel og dermed Marx. Der fortsættes m. påvisning af G. Brandes' og K. Erslevs ideologisk bestemte drengevidenska-belighed over 30'rnes revolutionære humanisme, der f.ex. ikkeville se forbindelsen fra N. Griegs Nederlaget til Bukharins samtidige tilståelser i Moskva, frem til 1968-generationens fallit stillet over for f.ex. Mao-Kinas krakelering og Tvinds gruppeterror.SK's intolerante,énsidige og indædt konsekvente budskab er set før (Fordringen. 1982), hvad der dog ikke bør hindre anskaffelse af denne mere dybtborende marathonprædiken, eller hvad man nu skalkalde bogen. Der er i hvert fald stof til debat' og eftertanke.