Det nyeste værk fra denne i kulturel sammenhæng kendte forfatter med det meget omfattende forfatterskab. Han debuterede i 1967 med bogen: Øjeæbler, og nu udgives dette nye lange digt i ubundenform med de to hovedtemaer, som titlen består af. Disse gennemskrives i en let musikalsk og flydende bevidsthedsstrøm. Første halvdel af bogen omhandler dansen, og det blir en dans med ord ogtanker for at skildre dansens mentalitet og egenskaber i såvel mikroskopisk som bred og udvidet forstand. Man kan danse alene, parvis eller i flok på forskellige tidspunkter og i hver sit univers.Dansen har lugt, tone og farve. Anden halvdel af værket handler om sorgen i det hele taget, sorgen ved at miste og vanskelighederne ved at overvinde den, når den har magt og infiltrerer alt.»Sorgen er viden. Og det er endnu en sorg at vide dette.« »Jeg synes, at dette prosadigt er båret af originale forestillinger og rent rytmisk flyder det mildt og let. Det er i behandlingen afsorgtemaet at digteren afslørerstørst intensitet, mest viden og ærlig gennemlevelse. Her er der ind i mellem et par nærkontakt-sansninger, der virkelig ligner sand og levedygtig poesi.« Sorgen erhvid, det er klart, men den bæres i sort.«.