Bøger / faglitteratur

Dansk jødisk historie i Anden Verdenskrigs epoke : en antologi


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2011

af

af

Anny Skov Madsen

d. 11. mar. 2011

Dansk-jødisk historie under 2. verdenskrig vil interessere den alment orienterede læser og give indsigt i den nyeste forskning på området. De enkelte artikler, som ofte er skrevet på baggrund af et større værk, vil også kunne anvendes i opgavesammenhæng på gymnasieniveau.

En række artikler af forskellige forskere formidler viden fra et forskningsseminar, der var arrangeret af Dansk Jødisk Museum, i 2009 om dansk jødisk historie omkring 2. verdenskrig. Bidragene spænder fra hverdagsliv i mellemkrigstid og besættelsestid til flugt, forfølgelse, deportation og personlige erindringer, der sættes ind i en kollektiv og national kontekst. Desuden er der en præsentation af Dansk Jødisk Museums samling og opgaver. Alle bidrag er med noter og litteraturhenvisninger.

S. L. Bak: Ikke noget at tale om, 2010 er om jøders krigsoplevelser fra 1943-45.

Antologien spænder over mange sider (også de mere kontroversielle sider) af jødernes liv og vilkår i perioden. På forholdsvis få sider er det lykkedes for de forskellige forskere med bidrag fra personlige interviews at give indsigt i nye sider af levevilkårene i en anstrengt periode, samtidig med at vi får perspektiv på den officielle politik og konsekvenserne heraf. De personlige vidnesbyrd sættes ind i en forskningsmæssig diskussion. En flot formidlet bog, der kan skabe ny interesse om vigtige sider af danmarkshistorien.