Bøger / faglitteratur til børn / biografier

David Livingstone : missionæren der "opdagede" Afrika : 1813-1873


Beskrivelse


En skildring af hans barndom, familie og arbejde som læge og missionær, beskrivelse af rejser og opdagelser samt om Afrika før og efter Livingstone, tropesygdomme og tidligere rejser i faktaafsnit. Hovedtræk af hans liv i oversigt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 1995

af

af

Jette Beider (skole)

d. 8. nov. 1995

I bogen fortælles den spændende beretning om missionæren, der også blev opdagelsesrejsende. Der fortælles om David Livingstones barndom, familie og om hvordan han endelig bliver missionær, så drømmen om at rejse til Afrika kan realiseres. Der er gode beskrivelser af rejserne, alle forhindringerne samt opdagelserne. Samtidig med beretningen om Livingstone er der afsnit med oplysninger bl.a. om Afrika før Livingstone, om tropesygdomme, om tidligere rejser og om Afrika efter Livingstone. Der er mange illustrationer bogen igennem i flotte farver, der giver et indtryk af Livingstones oplevelser. En oversigt viser perioderne i Livingstones liv. Bogen er udgivet i serien Troens helte, og der er mange oplysninger og megen tekst, som kan bruges fra ca. 5. klasse og opefter. Mange af oplysningerne er også i R. Humbles bog Livingstone (1992), og heri er teksten nok mere overskuelig for mindre børn.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 1995

af

af

Lisbeth Hagelberg

d. 8. nov. 1995

I serien Troens Helte en lille beretning om David Livingstone, der var forrige århundredes største missionær og opdagelsesrejsende i Afrika. Bogen fortæller om Livingstones anstrengelser og ihærdige indsats for at nå sit mål som læge og missionær. Den fortæller om hans ophold og rejser i Afrika, hans skuffelser og spekulationer om sin indsats, og hvad Gud vil med ham, men især om hans sidste rejse, hvor Henry Morton Stanley finder ham i sin søgen efter Nilens udspring. Visse steder i bogen er noteret fakta om Livingstones liv, familie, tidligere rejser, tropesygdomme etc. I disse afsnit findes der bl.a. gamle fotos/illustrationer, medens den øvrige del er illustreret af Giuseppe Rava. Hans illustrationer virker noget kulørte og stereotype. Bogen er forholdsvis let at læse. Den kan kun bruges som en førstehånds indledning til emnet David Livingstone, idet den ikke rummer så mange fakta, og fortællestilen virker noget sludrende.